Iyengar® Yoga Workshop med Jayne Orton – 2. + 3. + 4. oktober 2026
Iyengar® Yoga Workshop med Jayne Orton den 2. + 3. + 4. oktober 2026 i Studio Yoga v. Kirsten Millington, Allerød
Det er noget helt særligt at deltage fysisk i workshops. Det kan noget – ikke mindst det sociale sammenhold, fællesskabet og muligheden for samtidig at nyde yogaens dybe effekt og dele vores oplevelser fra hverdagen inden for denne skønne verden.
Jayne Ortons undervisning og hendes fortolkning af både Patanjalis Yoga Sutras og B.K.S. Iyengars tilgang er helt suveræn. Hendes Q&A’s er ligeledes utrolig værdifulde. Alt formidles på et niveau, hvor vi alle kan være med og forholde os til både asanas, filosofien og forståelsen af, hvordan B.K.S. Iyengar sekvenserer stillingerne.
Det er så interessant, og man bliver aldrig færdig med at studere hans værker, bøger og videoer. Jo mere man fordyber sig, desto mere giver det mening – ikke mindst hvorfor det er så vigtigt at blive ved med at praktisere Iyengar Yoga.
Jayne Orton er et utrolig varmt, omsorgsfuldt og kompetent menneske. Alle bliver set, hørt og guidet, uanset om vi kommer med skavanker eller ej. Der findes altid en metode, så alle kan være med, og Jayne formår at møde hver enkelt med stor forståelse og respekt.
Det er med stor glæde, respekt og ydmyghed, at vi år efter år tager imod Jayne Orton, når hun kommer for at guide os videre i denne forunderlige verden. Hun kender os alle, har respekt for vores små såvel som store udfordringer og hjælper os med at komme endnu dybere ind i stillingerne – både fysisk og mentalt.
Jayne Orton er Englands mest erfarne og langvarige Senior Iyengar® Yoga-lærer, og det mærkes tydeligt i hendes undervisning. Hendes store erfaring, viden og menneskelige varme skaber et rum, hvor der er plads til både fordybelse, nysgerrighed, udvikling og fællesskab.
Det er en stor glæde og inspiration at have hende som underviser – og vi ser allerede frem til hun kommer igen hos Kirsten i Allerød til oktober 2026
Få mere information nu
Skal vi tage direkte kontakt til dig? Benyt dig af formularen, og vi ringer til dig hurtigst muligt.
Jayne Orton om “Yoga forvandler liv”.
”Yogaen tilbyder et middel, som man kan se på sig selv i en holistisk måde og forbedre sin sundhed, velvære, karakter og bevidsthed. Det giver stor styrke og selvtillid.
Det har gjort en stor forskel i mit liv, og jeg har en passion om, at dele hvad jeg har lært af andre.
Yoga tilbyder så meget, det er derfor jeg underviser”.
Jayne Orton – en enestående Iyengar® Yoga-lærer
Jayne Orton er direktør for Iyengar Yoga Institute of Birmingham, som åbnede i 2002 med B.K.S. Iyengars velsignelse.
Jayne begyndte at praktisere Iyengar® Yoga som teenager i 1975 og har siden besøgt Ramamani Iyengar® Memorial Yoga Institute i Pune mere end 20 gange for at studere direkte med Iyengar-familien.
Hun begyndte at undervise i Birmingham i 1980 og har undervist lige siden.
I juni 2000 blev Jayne tildelt et Senior Level III-undervisningscertifikat fra Iyengar® Yoga Association (UK), og i december 2011 modtog hun et Advanced Junior Level 1-certifikat af B.K.S. Iyengar selv.
Jayne er blandt Englands mest erfarne og længst undervisende Iyengar® Yoga-lærere. Hun underviser på workshops i Storbritannien, Europa og Nordamerika og er involveret i læreruddannelsen på både indledende, mellemste og seniorniveau.
Hun har desuden en særlig interesse for yoga for sportsfolk og har siden 2005 været yogakonsulent for Birmingham City Football Club.
Yoga forvandler liv
Jayne beskriver yoga som et middel til at se på sig selv på en holistisk måde og til at udvikle sundhed, velvære, karakter og bevidsthed. Yoga kan give både styrke og selvtillid.
“Det har gjort en forskel i mit liv, og jeg har en passion for at dele det, jeg har lært, med andre. Yoga tilbyder så meget – det er derfor, jeg underviser.”
Oplev Jayne Orton i Allerød – eller online
Det er derfor med stor glæde og stolthed, at Kirsten og jeg igen kan byde Jayne Orton velkommen – denne gang til Studio Yoga hos Kirsten Millington i Allerød, hvor hun vil undervise i en helt særlig workshop.
Du kan deltage fysisk i Allerød eller online, så du har mulighed for at opleve Jaynes enestående undervisning, uanset hvor du befinder dig.
Vi glæder os meget til at dele denne oplevelse med jer og til igen at få mulighed for at lære af Jaynes store erfaring, dybde og passion for Iyengar® Yoga.
Det bliver en helt særlig mulighed for at fordybe sig i yogaen sammen med en af de mest erfarne Iyengar®Yoga-lærere.
Begrænsede pladser
Tilmeld dig hurtigst muligt – Jaynes workshops bliver meget hurtigt fyldt op.
Workshoppen henvender sig til yogalærere samt deltagere med minimum 2 års yogaerfaring.
Weekendens tider i 2026
Weekendens tider:
Fredag den 2. okt. kl. 17.00 – 20.00,
Lørdag den 3. okt. kl. 9.30 – 12.30 & 14.00 – 17.00,
Søndag den 4. okt. kl. 9.30 – 13.00
Deltagere: For at deltage bør du have praktiseret Iyengar® yoga / yoga i mindst 2 år.
Pris og tilmelding: Kr. 1836,00 + 25% = Kr. 2295,00
Depositum: kr. 400,00 i administrationsgebyr indbetales senest den 10. august 2026.
Restbeløbet indbetales senest 1. september 2026.
Kursusgebyret tilbagebetales indtil 3 uger før kursusstart, dog med fradrag for depositum kr. 400,00. Herefter er tilmelding bindende og kursusgebyret refunderes ikke.
Hvis workshoppen bliver aflyst betales hele kursusgebyret tilbage.
Bank: Info fra Kirsten Millington ved tilmelding
Sted: Studio Yoga, M.D. Madsensvej 16, 1. sal, 3450 Allerød
Mail: info@studioyoga.dk
Vi er gerne til rådighed for yderligere informationer, hvis du har spørgsmål.
Kirsten sender yderligere information ud til dig, når tiden nærmer sig og du er automatisk tilmeldt, når du har indbetalt depositum.
Vi glæder os til at byde dig velkommen.
Kærlig hilsen
Elin og Kirsten