Iyengar® Yoga – Intro Workshop for dig med dårlige knæ eller knæprotese

Min egen historie – og hvorfor jeg har lavet denne workshop

Jeg vil gerne begynde med at fortælle lidt om, hvorfor denne workshop betyder noget særligt for mig.

Den 22. december 2022 blev jeg opereret og fik en venstre knæprotese.

Smerterne fra mit dårlige knæ var på det tidspunkt ulidelige og var ved at tage min sunde fornuft fra mig.

Det påvirkede hele min krop. Min kropsholdning ændrede sig, og det satte sig i fodled, hofteled og rygsøjle. Kort sagt var hele min statur blevet skæv.

Og det blev ikke bedre – heller ikke på trods af min egen yogapraksis.


Mit nye knæ skulle blive min ”bedste ven”

Efter operationen fulgte jeg Silkeborg Sygehus’ genoptræning til punkt og prikke.

Der var ikke noget med at springe over eller tænke: ”Det går nok bare denne ene gang.”

Nej.

Min beslutning var, at mit nye knæ skulle blive min nye bedste ven, og derfor ville jeg gøre alt, hvad jeg kunne, for at give det de bedste muligheder.

Jeg fulgte genoptræningen nøje og supplerede med de yogaøvelser, jeg kunne lave kort tid efter operationen.

Kort sagt blev genoptræningen min ”arbejdsdag”.


Tre uger på Montebello

Derudover fik jeg mulighed for at komme til Montebello i Málaga, hvor jeg gennem tre uger fik intensiv genoptræning i rolige, støttende og omsorgsfulde omgivelser.

Det var helt fantastisk.

WOW – den mulighed burde alle få.

Min læge henviste mig, hvorefter jeg blev visiteret gennem Nordsjællands Hospital.

Det er Nordsjællands Hospital, der gennem deres visitationsudvalg vurderer, hvem der kan tilbydes genoptræning på Montebello.

Det er altså ikke den praktiserende læge, der træffer den endelige beslutning om, hvorvidt man kan komme til Montebello.

Jeg var utrolig lykkelig over at blive visiteret.

På Montebello oplevede jeg, at der blev taget hånd om hele mennesket.

Jeg kom hjem som et andet menneske – både fysisk og psykisk – med en ny tro på, at mit nye knæ faktisk kunne blive meget stærkere end det gamle.


Kan jeg stadig gøre det, jeg elsker?

Da jeg kom hjem, havde jeg mange tanker.

Kan mit nye knæ holde til det, jeg gerne vil?

Kan jeg lave yoga?

Kan jeg gå på trapper?

Kan jeg danse igen?

Alle de spørgsmål, som helt naturligt kan opstå, når man pludselig har fået en knæprotese.

Og mit svar i dag er:

JA!

Jeg kan stadig gøre mange af de ting, jeg holder af.

Og i Iyengar® yoga har vi et fantastisk udvalg af hjælpemidler, som kan støtte kroppen og gøre det muligt at tilpasse yogastillingerne efter den enkelte.


Derfor har jeg lavet denne workshop

Jeg har lavet denne intro-workshop for dig med dårlige knæ eller knæprotese, fordi jeg gerne vil give dig inspiration og tro på, at dine knæ stadig kan være en aktiv og værdifuld del af dit liv.

Et nyt knæ kræver opmærksomhed, vedligeholdelse og træning.

Jeg sammenligner det nogle gange med at børste tænder:

Det gør vi hver dag – hvorfor skulle vi ikke også passe på vores knæ hver dag? 😊

På workshoppen arbejder vi forsigtigt og respektfuldt med yogastillingerne.

Vi tager udgangspunkt i de udfordringer, den enkelte deltager kommer med, og undersøger, hvordan stillingerne kan tilpasses kroppen.

Vi bruger også forskellige Iyengar® yoga-hjælpemidler, som kan give kroppen den nødvendige støtte, når der er brug for det.


En workshop med fokus på dig

Workshoppen er ikke en konkurrence.

Vi skal ikke presse kroppen til at præstere.

Vi skal undersøge, hvad dit knæ og din krop kan, og hvordan du kan arbejde med dem på en tryg og bevidst måde.

Du får mulighed for at opleve, hvordan yoga kan indgå som en del af din fortsatte træning og egenpraksis.

Der er plads til maks. 10 deltagere, så der er mulighed for nærvær og individuel vejledning.


Praktisk information

Målgruppe:
Dig med dårlige knæ eller knæprotese.

Dato:
17. september 2026

Tid:
Kl. 14.00–17.00

Sted:
Lind Yoga Studio
Lind Hovedgade 14D
7400 Herning

Maks. deltagere:
10 personer

Pris:
300 kr.

Betaling:
Sparekassen Thy
Reg.nr.: 9108
Kontonr.: 0008072183

Du kan også betale kontant på dagen.

Tilmelding:
mail@lindyogastudio.dk
Mobil: 51 50 91 17

Underviser:
Elin Marie Døfler Bruun
Certificeret Iyengar® Yoga Lærer Level III


Jeg glæder mig til at møde dig

Hvis du har dårlige knæ eller har fået en knæprotese, håber jeg, at denne workshop kan give dig inspiration, mod og nye muligheder for at arbejde videre med din krop.

Mit eget nye knæ blev min ”bedste ven”.

Måske kan du også finde en ny vej til at blive gode venner med dine knæ.

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen.

Namaste
Elin

phone svg mail svg pin svg

Hjem

Ring op

Send email

Kontakt os